-
Hvad er Søndergade 1?
Søndergade 1 er både et kontor, et kontorfællesskab og et sted, hvor vi arbejder. Her kan du komme og arbejde alene eller sammen med andre.
Lokalet er indrettet som en café med bar, fuldt køkken, skriveborde og mødelokale – et sted, hvor du kan føle dig velkommen og hjemme.
-
Hvem er velkommen?
Iværksættere, professionelle fra alle brancher, studerende, forfattere, kunstnere – kort sagt alle, der ønsker et inspirerende sted at arbejde.
-
Kan jeg komme forbi og arbejde?
Ja! Alle er som udgangspunkt velkomne, når vi har åbent.
Hvis det er din første gang, så kig lige ind og sig hej først – derefter kan du komme, når det passer dig.
-
Vi er en studiegruppe – må vi komme?
Ja! Kom forbi og hils på først, eller send os en mail dagen før på
sondergade@nilsson.co.
-
Kan jeg holde møde her?
Ja! Kom forbi, introducer dig selv, og brug gerne stedet til møder – både alene og med gæster.
-
Kan jeg bruge Søndergade 1 uden at arbejde?
Nej. Søndergade 1 er et arbejdssted.
Hvis du bare vil hygge med venner, anbefaler vi de mange gode caféer, restauranter og værtshuse i Sakskøbing og omegn – vi ønsker ikke at konkurrere med dem.
-
Kan jeg leje stedet til private arrangementer?
Nej. Til private sammenkomster findes der allerede mange gode muligheder i området.
-
Kaffe, te, vand osv.
Du kan altid købe kaffe, te, sodavand, vand, øl m.m. til kostpris. Alt er self-service: Du brygger selv din kaffe og rydder selv op.
-
Priser
Fast plads (skrivebord): Fra 0 kr./md. til 2.000 kr./md. – kom forbi og hør nærmere.
Flex: Bliv en fast del af fællesskabet, kom når du vil – måske med egen nøgle. Vi finder en pris, der passer til din økonomi.
Drop-by: Gratis, perfekt til studerende, iværksættere eller møder af og til.
-
Hvem står bag?
Søndergade 1 drives af
Michael Nilsson. Jeg driver internetvirksomheden
AddEvent.com med hovedsæde i San Francisco.
Jeg har bygget en virksomhed i USA (og boet 6 år i Silicon Valley) og driver stadig sammen med mine ~20 kollegaer over hele verden en af verdens førende kalender- og eventservices.
- ** Vi er iværksættere og elsker iværksættere så hvis du synes Søndergade 1 passer perfekt til dig men det kniber med økonomien så kom forbi og lad os finde ud af nogen der fungerer for dig.